fbpx

Tag Familien med til Filippinerne

Som børnefamilie er det let at blive fanget i hverdagens hamsterhjul, der bare ruller derud af. Men, med lidt planlægning kan I hurtigt blive familien på farten, der høster uforglemmelige familieminder på Filippinerne, men god planlægning er alfa omega!

Filippinerne er et godt og alternativ til Thailand, uanset om I som familie drømmer om kridhvide sandstrande med azurblåt hav, storslåede naturoplevelser, pulserende asiatisk byliv eller en kombination af det hele.

Husk at forberede jer på rejsetiden

Rejser til asien tager tid og det er vigtigt at forberede hele familien på, at rejsetiden kan føles lang. Derfor er forberedelse af netop rejsetiden en rigtig god ide. Snak med børnene om det og lad dem tage del i planlægningen af turen, så de ved, hvad der venter for enden af den lange rejse.

Inddrag dem også i pakningen af en god håndbagage med flyvenlige aktiviteter som for eksempel yndlingsbogen, papir og farveblyanter, iPad og høretelefoner, spillekort eller andet, der kan aflede opmærksomheden fra rejselængden.

Skræddersyede oplevelser for alle aldre

Mulighederne for uforglemmelige eventyr er mange og turen kan sammensættes så det lever op til præcis jeres behov og ønsker som familie, med varierede oplevelser for alle aldre. Det kunne for eksempel være en kombination af pulserende moderne storbyliv i Manila eller Cebu, spektakulære naturoplevelser som de hængende risterrasser i Banaue eller Chocolate hillls på Bohol og, selvfølgelig, god tid til afslapning og snorkling på en eller flere af de mange paradisiske øer.

Forholdsregler, når du rejser med børn i Filippinerne

Der er visse forholdsregler, der er ekstra vigtige, når I rejser med børn. Ting du som voksen tager forgivet, skal formidles videre til børnene, så I får så forstyrrelser på rejsen som muligt. Nogle af de vigtigste forholdsregler er:

  • Drik ikke vandet og skyld heller ikke tandbørsten i vand fra hanen!
  • Rør ikke hunde, aber og andre dyr, da de kan være bakteriefyldte og overføre sygdomme
  • Medbring gerne mælkesyrebakterier og håndsprit hjemmefra
  • Husk solcreme eller UV-badetøj
  • Køb myggelotion lokalt.
  • Indstil jer på, at der på mange områder er andre standarter end de danske og europæiske, men tag det som en del af den kulturelle oplevelse.