Mød tarsiren og bliv lækkersulten ved Chocolate hills

På øen Bohol stikker de symmetriske Chocolate Hills op af den omkransende grønne jungle. I regntiden er bakkerne grønne og minder om forvoksede danske gravhøje, mens de om sommeren bliver Toblerone brune, deraf navnet. Du kan også møde verdens mindste primat, Tarsieren, der kun lever på Filippinerne. Det er en nataktiv, behåret lille fyr med udstående øjne, der med sine næsten sugekop lignende fingre og tæer, klynger sig til grenene.

Paradis – over og under vandoverfladen – på Malapasqua

Selv om navnet betyder “dårlig jul”, vil de fleste nok ikke have noget imod at fejre jul på denne lille paradis ø. Øen har kun en enkelt by, der blev grundlagt af spanske skibbrudne for længe siden. Biler er forbudt og i øvrigt unødvendige, da du kan gå øen rundt på en formiddag. Udover uspolerede hvide sandstrande er livet under vandoverfladen helt i top. Med farverige koralrev, et rigt dyreliv, der tæller manta rokker og rævehajer, ligger stedet i toppen af filippinske dykkerspots.

Vil du have en varieret oplevelse af Filipinerne er Visayas oplagt at putte på to do listen.

 

“8 dage i det smukke Negros område, hvor 3 dage blev nydt i det frodige Sipalay og 5 dage på den vidunderlige ø Danjungan. En helt igennem fantastisk ø, vi aldrig havde fundet uden Time To Travel’s hjælp.”

Rikke Cramer & Henrik Sundell Schanz