Surf på sensationelle bølger på smukke Siargao

De sidste par år har den tåreformede ø tiltrukket unge surfere, og øen er efterhånden kendt som filippinernes surf hovedstad. Cloud 9 er det mest kendte surfspot og gæstes af surfere fra hele verden på grund af de sensationelle bølger. Der er en ung og tilbagelænet atmosfære, der minder om Bali for tyve år siden, og så der et stort fokus på bæredygtighed. I både restaurationer og på hotellerne anvendes derfor lokale råvarer og brugen af engangsplastik er stort set fraværende.

Big game fishing

Udover at være det bedste sufspot i Filippinerne, er stedet også kendt for sine exceptionelle muligheder for Big Game Fishing, på grund af sin placering og havets dybde i det filippinske øhav. Hvert år afholdes der en international turnering på øen, hvor lystfiskere fra hele verden kommer for at hale fisk som blandt andet Tun og Sværdfisk i land. Om du er begynder eller øvet, er det en oplevelse udover det sædvanlige at prøve Big Game Fishing på Siargao

Siargao er et oplagt sted for unge backpackere, der gerne vil møde andre unge – Giv os et ring, så du kan komme afsted.